Systemisk terapi bygger på relationer, hvilket vil sige, at mennesket aldrig er alene, men altid ses i samspil med andre og kun udvikles i samspil med andre. I den systemiske tilgang er der således fokus på, hvordan mennesker agerer sammen. Den systemiske tilgang er anerkendende, hvilket vil sige, at ”enhver gør sit bedste ud fra den situation, man befinder sig i”. Terapeuten er neutral, nysgerrig og nærværende. Der er fokus på sproget ”det er modtageren, der bestemmer budskabet”, hvilket betyder, at der arbejdes med at se enhver situation ud fra egen virkelighed. Mange konflikter og problemer opstår i den måde, vi bruger sproget på.  Derfor er det vigtigt at man i sin tilgang er opmærksom på hvordan individer, familier og organisationer taler om sig selv og om hinanden.

Narrativ terapi ses som en samskabende proces med at ”genforfatte” et menneskes liv, så de problematiske historier bliver udfordret af alternative historier. Narrativ terapi søger at være en respektfuld, ikke – bebrejdende tilgang, som sætter mennesket i centrum, som eksperten i eget liv. Problemer betragtes som adskilt fra personen, ” det er ikke personen eller relationen, der er problemet, men det er problemet, der er problemet”. Terapiformen mener, at mennesket er i besiddelse af mange færdigheder, kompetencer, anskuelser, overbevisninger og værdier, som kan hjælpe til at begrænse problemets indflydelse i menneskets liv.  I den narrative terapi arbejdes der med identitetskonklusioner.